Tyrsteds ord


Velkommen til Tyrsteds ord

19-11-2018

Designtænkning viser næste generation vej

Forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet i Kolding har i samarbejde med Tyrsted Management, Væksthus Syddanmark, Ernst and Young samt Design to Innovate, sat fokus på at udvikle SMV’er i tiden efter ejer- og/eller generationsskiftet. I perioden august 2017 til oktober 2018 er der gennemført en række udviklingsforløb under navnet ”ReThink the Future”.

12 SMV har deltaget, herunder to maskinfabrikker, en leverandør af landbaserede fiskebassiner, en specialist i metallisk overfladebehandling, en engrosvirksomhed inden for kød, en laksefabrikant og et entreprenør/byggefirma, en designmøbelvirksomhed og en tegnestue. Alle 12 har foretaget et generationsskifte inden for de seneste par år og har ønsket strategisk at gentænke virksomhedernes fremtid.

ReThink-forløbene har været inspireret af fænomenet, Designtænkning. I den korte version tilbyder designtænkning virksomheder en ny måde at tænke forretningsudvikling samt konkrete innovationsmetoder. Selvom der ikke endnu eksisterer klare empiriske forskningsbaserede beviser, så peger flere undersøgelser på, at designtænkning positivt kan bidrage til virksomheders innovation, bundlinje og konkurrenceevne.

Forløbene har haft fokus på ledelsen og er gennemført i samskabelse med kunde, medarbejder og eksterne samarbejdspartnere. De 12 virksomheder har i forløbene fået skabt en dybdegående forståelse af SMV’ernes nuværende udfordringer, specielt set fra kundernes sko. Udfordringerne er blevet omdannet til løsninger og forretningskoncepter gennem kreative og fremtidsrettede processer. Evalueringer og tests har fulgt, da nye idéer og koncepter er sat i spil i virksomhederne.

Det har været en stor fornøjelse at deltage i udviklingen og gennemførelsen.

11. september 2017:

Vi har opgangstider, og det går rigtig godt i de fleste virksomheder, så er der reelt en grund til at gøre det man som virksomhed er rigtig god til?

Efter min mening er det måske netop her man begår de største fejl?

En organisation, hvor ledelsen danser af glæde over, hvor godt det går, kan hurtigt falde for fristelsen, at nu skal den linjen der er lagt blot følges.

Jeg er så heldig, at være tilknyttet til et udviklingsprojekt hos Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU, hvor en række virksomheder inviteres ind til en række workshops under titlen: "ReThink the Future".

Det bliver spændende, at se hvad de finder frem til?

 

 

 

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY